Finn Ihlemann

Bestyrelsesmedlem

Jeg er født på Frederiksberg i 1938. Var lærer et par år på Fejø, hvor jeg traf min kone, og i 1969 blev jeg skoleleder på den daværende Magleby Centralskole.

I 1983 skiftede vi skolelederboligen ud med det lille husmandssted ”ude bag Tostenæs Udflyttere”, hvor vi nu har boet i 25 år.

Da skolen lukkede i 1991, fortsatte jeg som viceinspektør på Fanefjordskolen til 2003.

Jeg synes, at det er spændende for egnens sociale liv, hvis der stadig er basis for en foredragsforening, så derfor har jeg valgt at gøre en indsats i bestyrelsen.