Vinter 2001

______________________________________________________________________________________________________________________

De fleste mennesker kan uden tøven tilkendegive deres nationalitet – den står skrevet sort på hvidt i deres pas - den er en selvfølge på linje med deres skostørrelse eller alder. Langt de fleste vil også være i besiddelse af en mere eller mindre udtalt idé om hvad det vil sige at være en del af netop deres nationale fællesskab og nævne sprog, skikke og historie når de bliver bedt om at beskrive det.

Men hvad så hvis man på papir har to nationaliteter, taler to sprog flydende, føler sig hjemme i to kulturer?

Hvor mange har virkelig overvejet hvad det egentlig vil sige at være – lad os sige – dansk? Hvor mange har taget deres nationalitetsfølelse op til overvejelse, gravet dybere og lokaliseret netop den del af sig selv de vil betegne som dansk?

Som del af det danske mindretal syd for grænsen har jeg siden jeg var en ganske lille pige måttet forholde mig til spørgsmål vedrørende nationalitet og hvad hertil hører. Min opvækst med en tysk mor, en dansk far, tyske naboer og danske lærere har gang på gang konfronteret mig med det faktum, at de fleste mennesker bærer rundt på en nationalitetsfølelse på hvis grundlag de udskiller andre og adskiller sig selv – en praksis der har sat tydelige spor i fortællingen om mig og mine forfædre på hver sin side af grænsen, i Danmarks og Tysklands historie og afspejles tydeligt i den politiske debat der føres i dagens Danmark.

I dag bor jeg i København, er lykkelig gift med en halv-svensker og læser psykologi på Københavns Universitet. Jeg kan stadig ikke besvare mange af de spørgsmål jeg i årenes løb er blevet stillet og har stillet mig selv om nationalitetsfølelse og national identitet, men jeg kan fortælle min historie og give indblik i de erfaringer og overvejelser jeg har gjort igennem min opvækst i et mindretal, hvor nationalitet er meget andet end bare en selvfølge.

_______________________________________________________________________________________________________________

24. marts 2010

Husmandskone

Jeg fortæller om mit arbejde som husmandskone på statshusmandsbruget i Andelslandsbyen Nyvang, som er et historisk oplevelses center.

Hvordan var det at være husmandskone i 1920-30erne i hverdag og fest, pasning af hus, have, marker og dyr.

Formidling til vore gæster. Derudover fortæller jeg om Andelslandsbyen Nyvang- det historiske oplevelsescenter

________________________________________________________________________________________________________________

3. marts 2010

Cuba er et særligt land

Sven Fenger

Sven Fenger

Således indleder forfatterne Peter Bejder og Kim Boye Holt deres bog i den berømte håndbogsserie fra Politikens Forlag: ”Turen går til Cuba”. Og sandt er det, at Cuba byder på noget helt særligt.

Her er noget i gære, som man ikke finder noget andet sted i verden. Hvad enten man sympatiserer med den aldrende socialisme eller ej, er landet et studie værd.

Spanske og afrikanske kulturer blander sig aldeles ubesværet, og på trods af det 20. århundredes amerikanske og sovjetiske påvirkninger hviler livet i en tilbagelænet nonchalance, der er specifik cubansk.

”Det er som om man tager store skridt bagud i tiden og lander et eller andet sted i de sene 60’ere eller tidlige 70’ere,” sagde den tyske filminstruktør Wim Wenders, da han lancerede den legendariske cubanske film ”Buena Vista Social Club” for nogle år siden.

For øjeblikket undergår Cuba enorme forandringer, og kun få tør spå om landets fremtid. Men én ting ligger fast: Styret har valgt turismen som landets økonomiske redningsplanke. Den spansk koloniale arkitektur på Plaza de la Catedral og Plaza de Armas i Det gamle Havana, solnedgangen over Havanas skyline, de palmeomkransede strande, det kridhvide sand, creolsk madkultur og den verdensberømte rom, tobaksmarkerne, regnskovene, de afro-cubanske santeria-ceremonier, salsa’en og natklubberne, de mange 50’er dollargrin sælger varen.

Men landets styrke er først og fremmest en ukuelig og optimistisk befolkning, der har overlevet på trods af svære betingelser. Gæstfriheden er enestående.

Læg dertil at Cuba er en kulturel perle, hvor en af verdens rigeste og mest originale musiktraditioner er omdrejningspunktet.

Ovenstående lyder som indledningen i en brochure for en grupperejse til Cuba – hvilket det faktisk også er.

Forfatteren er Sven Fenger, der i siden 1982 har besøgt landet hen imod 35 gange – sidst i nytåret 09/10.

Sven er i dag lektor ved læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS, UCC. Tidligere højskoleforstander ved Vestjyllands Højskole, der i årene omkring 2000 satsede og vandt på studierejser til Cuba på de lange vinterkurser. Sven har siden han stoppede som forstander i 2002 været rejseleder på adskillige grupperejser til Cuba. Endvidere har han skrevet bogen ”Caribiske stemmer”, MS, 1992 samt artikler til tidsskrifter og leksika om cubansk musik og kultur.

Han ved kort sagt, hvad han taler om.

Foredraget vil handle om livet her og nu i Cuba, om dagligdagen i Havana og på landet, om politik, kultur, musik, afro-cubanske naturreligioner og meget mere.

Foredraget illustreres med billeder og lyd.

Til sidst i foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med Sven.

__________________________________________________________________________________________________________________

I sidste halvdel af 18-hundredtallet blomstrede det danske træskibsbyggeri, og håndværket var af en kvalitet, der blev berømmet viden om. Skonnerter kom langt omkring i verden, og der var mange af dem – havenes gråspurve blev de kaldt – og i de hjemlige farvande var der en livlig trafik af galeaser og jagter, pæreskuder og paketter, i fragtfart mellem landsdelene. Dertil kom hele fiskeflåden af store og små sejlførende fartøjer – i starten af 1900tallet var der mange sejl på havet og i de danske fjorde og sunde.

Efterhånden som jern, stål og maskinkraft udkonkurrerede træet og vindkraften gik træskibsbyggeriet langsomt i stå, men i denne hårde konkurrencesituation blev der nået et fuldendt stade, hvor skrog og rigning var udviklet til effektivitet, enkelhed – og stor skønhed.

Der eksisterer lykkeligvis endnu nogle af de gamle bevaringsværdige træskibe, der er restaurerede og foreløbig bevaret for eftertiden – det er dem vi skal høre om, og se billeder af.

Arne Gotved, der er arkitekt, har været aktiv i træskibsmiljøet i mere end 30 år som skipper på GASEN (med hjemhavne i Nyhavn og Bogø Havn). Han er æresmedlem af landsforeningen Træskibs Sammenslutningen, hvor han gennem årene har haft mange tillidsposter – bl.a. som formand i 16 år.

Endvidere er Arne Gotved forfatter, tegner og fotograf til bogen ”Og de Sejler – de gamle træskibe”, og stort set samtlige lysbilleder til foredraget, er gennem årene fotograferet fra GASEN.

__________________________________________________________________________________________________________

fortælle om de spændende sager, om retspraksis og berette om både sit liv og mange skæbner, hun har mødt.

Merethe Stagetorn har været forsvarsadvokat i mange år og har i løbet af sin karriere været involveret i nogle af danmarkshistoriens mest omtalte og omdiskuterede sager.

I 1965 blev Merethe Stagetorn cand.jur. og derefter advokatfuldmægtig. I 1967 blev hun ekstern lektor ved Københavns Universitet og fik siden selvstændig advokatforretning.

I 1983 fik Merethe Stagetorn møderet for Højesteret, hvor hun siden har været forsvarsadvokat i lang række sager.

I 2003 skrev hun ”Forsvarsadvokaten – hverdag i retssale og fængsler”, hvor hun fortæller om nogle af de mest omtalte sager og samtidig giver et indblik i det danske retssystem – på godt og ondt.

__________________________________________________________________________________________________________

Vidste du, at Østersøen har været skov og Danmark har været Hav i 2000 år efter Istiden

Tiden, hvor der formodes at have boet mennesker i området omkring Søen og udviklingen fremover.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Hvad der er sket for mig, har presset mig til mine grænser”, siger Flemming Kofod-Svendsen. Og han fortsætter: ”Jeg er blevet stillet over for livets mørke side, og jeg har mødt min egen svaghed som aldrig før. Jeg har læst flere beskrivelser af, hvor meningsfyldt, ja næsten vidunderligt livet kan blive forvandlet gennem lidelse. Sådanne ord kan jeg ikke bruge, for det er ikke min erfaring. Min daglige bøn til Gud har været, om han vil give mig kraft, styrke og frimodighed til netop denne dags opgaver. Kort sagt hjælp til at leve”.

________________________________________________________________________________________________________

Hvad bestemmer vi selv i Danmark og hvad bestemmer EU? Mon ikke en del har undret sig over, at vi i den aktuelle debat om indvandring kan høre, at der blandt vores ministre og politikere er tvivl og uenighed om, hvad vi selv bestemmer i Danmark. Kan EU-kommissionen lave bestemmelser, som vi ikke er enige i skal følges? Og hvad med EU-domstolen? Hvor stor er dens indflydelse på danske forhold? Og hvad betyder de fire forbehold, som vi har?

Disse spørgsmål - og sikkert mange andre -, får vi et rigtigt godt svar på fra Bo Manderup Jensen ved et foredrag i Fanefjord Foredragsforening den 23. april 2009.

Bo Manderup Jensen er cand.merc. og bor i Præstø. Han vendte hjem til Danmark i 2008 efter 23 år i Bruxelles, hvor han har været direktør i EU-parlamentet, senere generaldirektør og kabinetschef for EU-parlamentets formand. De sidste 2 år var Bo Manderup Jensen chefrådgiver for EU-kommissionens formand J.M. Barroso.

Vi kan ikke finde nogen bedre til at rede trådene ud og forklare, hvad der er op eller ned på samspillet mellem EU og Danmark.

_____________________________________________________________________________________________________________

Demokrati og folkestyre, som vi kender det og er fortrolige med.
De spirende demokratier ude i verden.
Min baggrund som bonde og politiker, samt opgaver og oplevelser fra et langt liv i politik.

___________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________

Steffen Dinesen er til daglig travlt optaget som vurderingsekspert i auktionshuset Lauritz.com. Næstved. I lokalområdet er han endvidere kendt fra sin optræden i fjernsynsprogrammerne i TV2-Øst og endelig er han brevkasse redaktør på "Antikbrevkassen" i Familie Journalen. Steffen Dinesen har hele livet igennem beskæftiget sig med antikviteter og gamle sager, og hans viden på området er meget omfattende. Publikum kan komme med nogle af de spændende effekter, de har liggende, og Steffen Dinesen vil så fortælle hvad han ved om tingene samt sætte en auktionspris på effekterne.

______________________________________________________________________________________________________________

I Danmark startede undervandsarkæologien med udgravningen af de fem vikingeskibe i Roskilde Fjord for næsten 50 år siden. Hermed var der åbnet op for et skatkammer af fortidsminder på havbunden.

Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet vil fortælle om undervandsarkæologien i Grønsund og Storstrømmen. Området har været et eldorado for stenalderens jægere og fiskere, og Jørgen vil berette om de 6-9000 tusinde år gamle stenalderbopladser, der stammer fra perioder, hvor vandet i havet stod betydeligt lavere end i dag.

Jørgen vil også fortælle om nogle af skibsvragene fra området, og som omfatter alt fra 6 m lange stammebåde fra middelalderen til store orlogsskibe fra 1600-tallet.

______________________________________________________________________________________________________________

Torsdag den 25. september kl. 19.30 inviterer Fanefjord Foredragsforening og Fanefjord Menighedsråd til foredrag på Damme Kro.

Konservator M.Sc. Peder Bøllingtoft fortæller i foredraget ”Kalkmalerierne i Fanefjord Kirke” om den igangværende restaurering af kalkmalerierne i Fanefjord Kirke.

Mange mennesker har allerede været på aftenbesøg i kirken i juni og august, hvor Peder Bøllingtoft på spændende vis har fortalt om arbejdet. Nu bliver der lejlighed til også at høre om afdækningen af kalkmalerierne i 1930’erne. Og desuden vil Peder Bøllingtoft berøre emner omkring opbygning og nedbrydning af kalkmalerier i andre danske kirker for at give tilhørerne en bredere forståelse for de problemer, der i dag knytter sig til konservering og restaurering af denne del af vores kulturarv.

Peder Bøllingtoft illustrerer sit foredrag med lysbilleder, der stammer fra både Fanefjord Kirke og fra andre kirker, herunder også billeder fra Nationalmuseets arkiv.

Adgangen til foredraget er gratis, mens Damme Kro skal have betaling for kaffe og brød.

______________________________________________________________________________________________________________

- en levende fortælling om en tur til Sydamerika i en 60 fods kapsejlads båd.

_____________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

Den 9. september 2001 fløj Inger og Poul Skov Andersen til Island med den intention at fortsætte derfra til Washington d. 12 september på grund af den forfærdelige terroraktion d. 11 september blev rejsen afbrudt og ægteparret fik et par dage i Island, inden rejsen med besvær kunne fortsættes. Familie og venner havde regnet med, at Inger og Poul ville vende hjem i stedet for at fortsætte rejsen, men sådan gik det ikke.

Efter et mærkværdigt ophold i Washington fløj de tværs over landet til Los Angeles, hvorfra de tog på rundtur til Grand Canyon, Dødens Dal,

Med store forsinkelser og besvær kom de til Colorado, hvor de sammen med noget familie tog op i Rocky Mountains. Den efterfølgende togtur fra Denver til Chicago kom til at trodse enhver beskrivelse.

Hver dag var medierne optaget af beretninger fra New York og Washington, hver dag var flagene på halv i alle stater - på offentlige bygninger i private haver og på biler - og hver dag kom nye beretninger om omkomne amerikanere og tapre brandmænd.

Det blev en måned med forsinkelser og forandringer, men alligevel var den også fornøjelig og formidabel.

De to pensionister - forpustede og fortørnede - fik en tur, de nødig ville have været foruden.

__________________________________________________________________________________________________________________

Torsdag d. 15. November kl. 19.30

_______________________________________________________________________________________________________________

Hærprovst Ole Brehm Jensen fortæller om den nyeste udvikling i Danmarks sikkerhedspolitisk engagement,

om feltpræsteordningen i Danmark og om feltpræsternes tjeneste med danske soldater i indsættelse.

_________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________

i samarbejde med Fanefjord Menighedsråd

Pastor emeritus

Bent Lumholt

Alt undtagen havet – Kræn Wæjster – var langt væk, ikke mindst uddannelsessteder, så jeg måttet helt til Sorø Akademi for at lære noget fornuftigt.

I Sorø lærte jeg at danse Lancier. Derefter lærte jeg i forsvaret at telegrafere. På universitetet lærte jeg bl.a., at man ikke må sove under forelæsningerne. Hos studentersangerne lærte jeg 2.tenoren til ”Kornmodsglansen”. På Regensen lærte jeg at drikke rødvin.

På trods af og på grund af alt det fik jeg min teologiske embedseksamen i 1957.

Så fik jeg et problem: Jeg anede ikke, hvad jeg skulle bruge den til. Det dér med f.eks. at blive præst ude på landet og bo i præstegård med stokroser og have gamle damer til the fristede mig ikke.

Jeg så filmen Qivittoq, og da jeg gik ud af Palladium, sagde jeg til mig selv: Jeg skal til Grønland, lige meget som hvad – om jeg så bare skal rense fisk. Jeg ringede omgående til Grønlandsministeriet for at høre, om de kunne bruge mig til noget. Og det kunne de, vel at mærke ikke som fiskeriarbejder, men som præst. Altså blev jeg præst, mere af kærlighed til Grønland end til kristelighed og kirke.

Efter et temmelig kort kursus i det grønlandske sprog , som jeg finansierede via en hjælpepræstestilling på Vesterbro, blev jeg sendt som præst og lærer til Fiskenæsset, en lille bygd med en befolkning så fåtallig, at skaden, jeg kunne forvolde, skønnedes at være begrænset.

I Fiskenæsset skete der voldsomme ting i mit liv, som jeg ikke vil komme ind på her.

Blot vil jeg sige, at det på en måde først var dér, jeg – sådan i hjertet - blev præst.

Og præst har jeg så været siden --- unormalt mange steder. Thule og Yokohama er bare yderpunkterne. Alle de andre steder gider jeg ikke nævne, det vil føre for vidt. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, om det er min rastløshed (evt. parret med en diskret eventyrlyst), der har drevet mig fra sted til sted, eller min omflakken skyldes, at folk ikke har kunnet holde mig ud i længere tid. Men hvorom alting er: Jeg har altid været en flakke og er det for så vidt endnu, idet jeg efter min pensionering i 1991 har været konstitueret sognepræst i adskillige pastorater her på Djursland, hvor jeg nu bor.

Jeg er gift med Pauline, som er en skøn og spændende grønlandsk kvinde. Hun er specialist i polareskimoisk trommesang og trommedans og rejser i den egenskab meget rundt i verden. Desuden synger hun som en lærke.

Min stemme lyder mere som et grusværk. Ikke desto mindre bruger jeg den flittigt, idet jeg her på mine gamle dage er blevet en - hvis jeg må prale lidt - meget benyttet visesanger og fortæller. Jeg laver mine viser og skrøner selv. Min stil er seriøs / humoristisk.

_________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

I Vestafrika kan natur og dyreliv virke meget eksotisk - men det er mødet med folk i Afrika, der sætter de dybe spor. Når man vender hjem fra en rejse i Afrika, slår det en, at vi i Danmark lider af tidsmangel eller ligefrem tidsnød. Er tiden for os snarer blevet et problem end en gave? I Senegal oplever man tiden som en gave. En ny dags gode lyde er starten på en dag med muligheder og TID. Hvad kan vi lære af et folk, der endnu ikke har mistet tiden?

Aftenens foredragsholder var i10 år lærer på Båring Højskole på Nordvestfyn og i 15 år forstander på Nordsøhøjskoleen i Hirtshals . Det blev til mere end 20 studierejser med Grundtvig i bagagen til Vestafrika. I 2004 var Poul Holm Bangsgaard desuden af foreningen af Folkehøjskoler i Danmark udsendt som rådgiver til en folkehøjskole i Sydindien.

Efter kaffen føres vi ind i tanker om TIDEN. Hvordan vi kan opleve tiden som en gave? Hvorfor er tiden ofte et problem?

Der er mangt og meget, man kan tænke på, når man vender tilbage efter et ophold hos mennesker, der lever på en helt anden måde, end vi gør. Har vi mistet den tid, som folk i Afrika oplever?

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Lige meget hvor man færdes på Møn, Bogø eller andre steder, er det - hvis man ellers har øjnene åbne - som at bladre i en kæmpestor billedbog uden forklarende tekster. Overalt er der spor efter at vi mennesker gennem århundreder har brugt landskabet og udnyttet landskabets ressourcer og dermed er kulturlandskabet skabt. Dette kulturlandskab har en meget høj fortælleværdi, når man først lige bliver opmærksom på historien bag de mange spor i landskabet.

Et sted ligger en gravhøj, som vore forfædre opbyggede af græstørv for 5000 år siden. Kort derfra ligger en mergelgrav, som blev dannet da tipoldefar ville forøge den. Marken, den ligger i, er omkranset af sten - eller jordgærder, som blev lavet i årene omkring landboreformerne for 220 år siden.

Alle disse kulturspor i landskabet vil Rasmus Nielsen fra Næstved egnens Lokalarkiv vise billeder af og vil fortælle om sporenes historie og dermed om vores landskabs og vores egen historie.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Marie Grubbe blev født ca. 1643. Hendes far var af adelsslægten Grubbe. Hun voksede op på herregården Tjele, blev gift første gang med Ulrik Frederik Gyldenløve, der var uægte søn af Frederik 3.

Efter en skilsmisse blev hun gift med adelsmanden Palle Dyre, men også dette ægteskab kuldsejlede. Marie Grubbe giftede sig til sidst med Søren Sørensen, der havde været ladefoged på Tjele. Med ham endte hun i fattigdom og på fattighjælp på Falster i Borrehuset ved Grønsund Færgested. Forinden havde de boet en halv snes år på Møn.

Hendes fantastiske skæbne har inspireret forfattere som Holberg, Steen Steensen Blicher, J.P Jacobsen og H.C. Andersen.

_______________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________*

Det danske vejr har altid været en kilde til glæde, irritation og forundring. Det skifter ofte fra dag til dag, så hvordan har vi i det hele taget kunne opbygge et samfund, som i al fald i begyndelsen var baseret på landbrug.

Men hvordan håndterede vore forfædre det omskiftelige vejr og hvor langt er udviklingen nået i dag. For hvorfor synes vi ikke at vejrudsigterne passer?

Men vejet påvirkede også kunstnerne - især malerne og digterne. Hvornår begyndte de at interessere sig vor vejret og er det rigtigt, hvad der står i de danske sange og det malerne fik ned på lærredet.

Disse spørgsmål og flere til besvares når DR's meteorolog Jesper Theilgaard kommer på besøg i Fanefjord Foredragsforening.

www.dr.dk
______________________________________________________________________________________________________________________________________

torsdag 5. oktober

Lektor, ph.d. Ole Vang, Lektor i Molekylærbiologi ved Roskilde Universitetscenter

Foredraget vil beskrive hvordan normale celler i kroppen kan udvikle sig til kræftceller,

og her vil vi se på en række af de forskellige mekanismer, der er involveret i kræftudviklingen.

Herfra skal vi se på, hvordan forskellige kemiske stoffer i vores kost vil påvirke de processer, som kan lede frem til kræft.

De epidemiologiske data, som viser at frugt og grønsager har en kræftforebyggende effekt, vil blive gennemgået.

I denne del skal vi se på, hvordan moderat indtagelse af vin kan påvirke de store livsstilssygdomme: hjerte-karsygdomme og kræft.

Jeg vil her gennemgå en række af de stoffer, som druer og vin indeholder og deres mulige biologiske effekt vil blive gennemgået.

Særligt resveratrol’s egenskaber vil være i fokus, fordi resveratrol har mange interessante biologiske effekter.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

Biskop Jan Lindhardt vil orientere om aktuelle kirkepolitiske spørgsmål i september 2006.

Det er jo et spørgsmål, hvad der er aktuelt til den tid. Men det er et år, hvor kirkeminister Bertel Haarder har sendt forslag ud til mange ændringer i kirken. Bl.a. er det foreslået at Vordingborg-Stege provsti skal flyttes fra Roskilde Stift til Lolland-Falsters Stift.

Jan Lindhardt har også meninger om, hvorfor vi går i kirke og måske også om, hvorfor færre og færre gør det.

________________________________________________________________________________________________________________________

Af Europas næsten 500 orkide - arter, finder man godt 40 i Danmark. Siden 1991 har de været total-fredede, og mange af deres voksesteder er beskyttede.

Igennem en del år har min store interesse for disse planter ført til, at jeg har opsøgt deres voksesteder i det meste af Europa, og haft fornøjelse af at fotografere planterne og senere vise billederne for interesserede. Af profession er jeg bibliotekar, og interessen for botanik og især for orkideer er således en hobby for mig.

At jeg bor i nærheden af en af Danmarks bedste orkide- lokaliteter, nemlig Møn, gør det nemt at iagttage en stor del – nemlig næsten halvdelen - af landets orkide - arter. Det skyldes først og fremmest, at mange orkideer er kalk-elskende, hvilket ikke mindst det kridtholdige Møn kan honorere. Men næsten alle dele af vort land, kan byde på oplevelser med disse spændende planter,og nogle egne har deres helt specielle arter at byde på.

Det er mit håb, at jeg ved at fortælle om og vise billeder af disse spændende planter især fra dansk natur, men også nogle fra det øvrige Europa, kan medvirke til at øge interessen for dem. Mange af planterne kan man forholdsvis nemt selv finde ved at opsøge egnede voksesteder, mens andre kræver lidt bistand af eksperter. For eksempel arrangerer Dansk Botanisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og andre, ofte guidede ture til lokaliteter, hvor de mere sjældne orkideer er at finde.

________________________________________________________________________________________________________________________

Ambassadør Arne Belling har på sine ophold i Beijing lært sig sproget og mentaliteten - og er ikke overasket over udviklingen.

Belling har været i Beijing i flere omgange, senest som ambassadør 1986-91. Og han har tabt sit hjerte til riget i midten og den kinesiske folkesjæl.

Det der sker i Kina, er meget forudsigeligt, synes Belling. Kina har jo været en industrination med et højt uddannelsesniveau i trekvart århundrede og har kulturen dertil.

En af dansk diplomatis veteraner, kan om nogen fortælle det moderne Kinas historie med en imponerende industrirevolution, der forbløffer de fleste -

__________________________________________________________________________________________________________________

Livet på Romsø gennem 20 år
- lysbilleder og anekdoter

Kirsten og Leif Hansen – to gæve fynboer - har i 20 år boet alene på Romsø, der med sine 108 ha ligger 6 sømil fra Kerteminde i den nordlige del af Storebælt. Kun om sommeren har de haft naboer i de få sommerhuse på øen.
Kirsten har studeret øens historie og har skrevet en bog om den. Øen har tidligere haft mange indbyggere med bønder, fiskere og egen skole. Øen var også involveret i Englænderkrigen. I 1809 blev 100 englændere taget til fange på øen.
Kirsten og Leif fortæller om det helt særlige: at bo to mennesker alene på en ø midt i naturen – sommer og vinter.
Leif er professionel fotograf og viser lysbilleder fra øen. Leif har i øvrigt sejlet Romsø-sejladsen (postbåden) til og fra Kerteminde i 35 år. De mange ture svarer til 4 gange jorden rundt.

__________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________

Jeg har i over 10 år arbejdet som Zoolog i en af Danmarks største zoologiske haver (Odense Zoo).

Jeg har boet 4 måneder i Khao Yai National Parken i Thailand mens jeg studerede Gibbonaber.

Jeg har rejst over en stor del af verden bl.a. Australien (7 mdr.), Bangladesh (4 mdr.), Thailand (4 mdr.), Guyana og Costa Rica.

_______________________________________________________________________________________________________________

I min barndom var alkohol på intet tidspunkt nogen fast bestanddel af min tilværelse. Mine forældre havde hverken barskab eller vinkælder, og først da jeg som 25-årig flyttede sammen med en mand, der rangerede et par trin højere oppe ad den sociale rangstige, blev jeg præsenteret for alkohol som en daglig foreteelse.

I dag ved jeg, at der kun gik et par år, før jeg var afhængig af at drikke alkohol hver dag. Alkoholen gjorde noget ved mig – snigende, overrumplende og magtfuld – og flasken blev efterhånden min bedste og mest pålidelige ven. Mit forbrug af alkohol steg støt og roligt gennem årene, indtil jeg som 42-årig var ved at drikke mig ihjel. En Minnesotabehandling på Behandlingscenter Tjele gav mig værktøjerne og redskaberne til en ny, ædru tilværelse uden følgeskab af Kong Alkohol, og jeg er i dag dybt taknemmelig for at have et liv og en tilværelse, hvor jeg selv kan træffe mine valg.

Jeg er dybt fascineret af mekanismerne i sygdommen kemisk afhængighed, som alkoholisme retteligen kaldes. Jeg har derfor efterfølgende uddannet mig til Danish Addiction Counselor (alkolog), og i min egenskab heraf arbejdede jeg som rådgiver på Behandlingscenter Tjele frem til 1. august 2003, hvor jeg startede egen virksomhed.

Jeg har oplevet og opdaget, at på trods af mange gode og velmenende tiltag fra såvel de offentlige instanser som private initiativtagere er der stadig mange mennesker, der ikke ved nok om sygdommen alkoholisme og dens effekt på omgivelserne. Og frem for alt: mange ved ikke, hvad der kan gøres for at standse sygdommen, når problemet er opstået. Det håber jeg at kunne medvirke til at få ændret!

Den gængse opfattelse af en alkoholiker er billedet af en mand, der sidder i sit snavsede og krøllede tøj på bænken nede foran det lokale supermarked og sutter i en guldbajer. Sådan er det slet ikke; Der er over 1/2 million voksne danskere der drikker mere end det anbefalede - og heraf er ca. 200.000 decideret afhængige af alkohol for overhovedet at kunne fungere blot nogenlunde normalt - så længe det varer.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Min bog udkom i november, ligeledes med titlen "Min grumme fortid", forlaget Wisby & Wilkens i Odder.

________________________________________________________________________________________________________________________

Foredragsholderen Major Michael Mentz, som er kendt fra sin tidligere stilling som leder af garderhusarernes hesteeskadron. Major Michael Mentz er en glimrende fortæller, som forstår at fastholde sit publikum med selvoplevede historier og anekdoter, ofte med et humoristisk islæt der giver anledning til at trække på smilebåndet.

_________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg er født den 6. marts 1936 og er den ældste af en børneflok på 6. Efter endt skolegang kom jeg i kontorlære i Nakskov, som jeg forlod i 1955 for at tiltræde en stilling som bogholder i Rødby.

I 1957 blev jeg ansat på Nordisk Kamfabrik A/S - i dag Panter Plast A/S - i Vordingborg, hvor jeg avancerede til kontorchef i slutningen af 60`erne. Det var i denne periode, at jeg som chartermedlem af Lions udviklede de populære banko-shows, som jeg var på turne` med i over 30 år. I 1972 forlod jeg jobbet på Panter Plast for at indtræde som partner i Poul Birkum Petersen orkester- & solistbureau i Næstved. To år senere overtog jeg hele bureauet.

I 1986 flyttede jeg virksomheden, DEPA ApS, til Vordingborg, hvor selskabet var placeret i 10 år, hvor jeg besluttede at sælge det.

Fra 1997 påbegyndte jeg mit 3. liv, som bl.a. omfatter opdatering i sprog og EDB, indtrædelse i diverse bestyrelser, en tænketank o.m.a.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

"Møns kirker", et lysbilledforedrag om Møns 7+1 historiske kirkebygninger,
deres historie, kunstværker og inventar: Om Elmelundemesterens kalkmalerier
i Fanefjord, Keldby og Elmelunde Kirke, Om det rige inventar i samme tre
kirker. Om den mægtige Stege Kirke, dens kalkmalerier, gravmæler, tårne og
moderne kunst. Om købstadskirken i Borre og dens inventar og arkitektur, om
Magleby Kirkes tvillingetårne og stemningsfulde kirkegård, om den enestående
rokokokirke i Damsholte, Om Marienborg og kirkegården - og endelig om den
lille ottekantede kirke på Nyord fra 1840'erne.
NPS: historiker og museumsinspektør i Søllerød, forfatter til bogen om
Danmarks Kirker på Politikens Forlag (2000), 2. udgave 2004 - og i mange år
ejer af et hus i St. Damme på Møn.

______________________________________________________________________________________________________________________________

Solvejg Ritzau er Bedemand og vil fortælle om bedemandsvirksomhed samt sorgbehandling, hun har tidligere været daglig leder i " Foreningen til støtte ved Spædbarnsdød", dette emne vil hun også tale om .

______________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

Ole V. Jørgensen

_____________________________________________________________________________________________________

Hans Henrik Christiansen er Sognepræst i Fanefjord Sogn, efter mange års virke her, går han på pension til årsskiftet, vi har været så heldige at han kommer tilbage på besøg i Fanefjord Foredragsforening for at fortælle om Kvinderne i Grundtvigs liv.

Efter at vi har deltaget i mange tidligere foredrag med ham glæder vi os til høre hans foredrag om dette emne.

___________________________________________________________________________________________________

Han vil fortælle om planter og besvarer med glæde alle de vore mange spørgsmål om "Haven og havens planter"

__________________________________________________________________________________________________

Ettie Henriques vil fortælle om Et liv løst og fast fra 3/4 sekel (århundrede)

En fortælling som kan imponere os alle og måske få os til at tænke på om vi nu også får nok ud af vores eget liv.

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________

Niels Bjerregaard, der er cand.jur. og pensioneret konsulent fra Kirkeministeriet,

Man kan også spørge: Hvorfor blev Møn ikke svensk land? Under krigene mod Karl 10. Gustav kunne Møn have fået samme skæbne som Skåne, Halland og Blekinge. Møn indgik faktisk i de svenske krav til Danmark ved forhandlingerne til Roskilde-freden men blev trukket ud af den endelige aftale d. 26 februar 1658.

Senere - i 1659 - blev Møn angrebet og taget af svenskerne trods tappert forsvar af mønboerne.

Hvorfor indgik Møn i svenskernes angrebsplaner. Hovedformålet var dog København.

___________________________________________________________________________________________________

har gået rundt, mange steder i Danmark, sidst på Falster som mange vil huske fra Regionalradioen

Vi ser frem til at høre hvad han vil fortælle om de mange oplevelser han har haft på de ture han har gået,

samt om de oplevelser han får på Møn, når vi får besøg af Poul Arne Nielsen d. 12. september kl.19.00

________________________________________________________________________________________________

Slotsgartner på besøg

_____________________________________________________________________________________________

I midten af forrige århundrede huserede en del kendte Stegekøbmænd som smuglere i de mønske farvande.

Lysten til art tjene penge på statens bekostning var ikke mindre dengang end i dag, - det er kun metoderne, der var anderledes.

Møn var et eldorado for smuglere. Landbefolkningen var vrede på tolderne, fordi de skulle betale afgifter, når de skulle ind til Stege med deres varer, - derfor støttede de ivrigt købmændene. De værste smuglere var storkøbmænd, de havde mest at tjene på det. Det var Hage - Bloch - Bertelsen og Wulff, - af og til udviklede det sig til regulære kampe, som gik ud over de handelsbetjente, der var ansat hos købmændene,

- til gengæld var det dem, der fik bøderne, som måtte gå i gældsfængsel eller " sidde på vand og brød" i dagevis.

_ ___________________________________________________________________________________________

er Mønbo men har boet på Island, han fortæller begejstret om øen, naturen og befolkningen, samt sjove historier og oplevelser fra det spændende sted højt mod nord. Om livet på Island om sagaernes, vulkanernes, lavaens, gletchernes, gejsernes, hestenes og vandfaldenes Ø

__________________________________________________________________________________________

Foredrag om Friland
Medlemmer af Andelsforeningen Friland tager gerne ud og fortæller om projektet:
Hvad er baggrunden for Friland?
Hvordan bygger vi husene og af hvilke materialer?
Hvilke principper ønsker vi at leve efter?
Hvilken rolle spiller et projekt som Friland i lokalsamfundet?
Hvem er vi, og hvad skal vi lave, når vi er færdige med at bygge?

Foredraget vil bl.a. give svar på disse spørgsmål og være illustreret af billeder fra foråret og
sommeren, hvor en bar mark blev forvandlet til en byggeplads, og den kommende landsby begyndte at tage form.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er dejligt at kunne byde vores tidligere formand Arne Hemmingsen velkommen som foredragsholder i den forening som han selv har været formand for og har taget hånd om op til år til 2000.

Han vil fortælle om Mejerierne på Møn igennem tiderne, det kan for mange deltagere genopfriske den tid som engang var på Møn og for andre blive spændende oplysning om tider som vi måske slet ikke har kendt , her kan vi glæde os til en oplysende og spændende aften med Arne Hemmingsens store viden om Mejerier og andelsbevægelse.

Ib Strømmen fortæller begejstret om at være " BARFODSDOKTOR" i Kina, samt hans rejse fra Danmark og det meste af verden rundt, hvor han har levet i mange forskellige lande, blandt ligeså mange forskellige mennesker.

Man er ikke i tvivl om begejstringen for det liv som her bliver rullet op for os, hvor vi for en stund får lov til at lytte med når Ib Strømmen fortæller om sit lange liv lang væk fra Danmark.

Glæd dig til en spændende aften sammen med Ib Strømmen i Fanefjord Foredragsforening

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

med Film, Teater, Tegning, Maleri og meget mere, når den kendte, Bent Barfod gæster Fanefjord Foredragsforening.

blev det endelig dagen hvor Søren Ryge kunne begejstre os alle med spændende fortællinger om mange år med TV og mennesker.

for at fortælle os om værdighed - varme - ømhed - krav - respekt, som blot er nogle af de udfordringer hun byder sit personale,

og de gamle på" Lotte" politikere og de mennesker hun møder på sin vej og ikke mindst Thyra Frank selv.

Vi der fik mulighed for at opleve hende i Fanefjord Foredragsforening, fik tre timer fuld af optimisme blandet med, tag dig nu sammen og gør det du mener er rigtig, samt fik sat ord på de mange tanker som findes indenfor ældreplejen, blandet med så megen humor og latter at man var tryllebundet til den fantastiske Kvinde som stod lige der, foran os og fortalte om Livet før Døden samt glæden derved.

Kærlighed og nordjysk, sund fornuft

Vi har tre velfungerende ældrecentre på Møn. Men det betyder
jo ikke nødvendigvis, at både de, der er beskæftiget i
ældresektoren, og de ældre selv ikke kan hente inspiration
udefra.
Det er der i hvert fald lagt op til ved en foredragsaften
på Damme Kro onsdag den 28. november kl. 19.30, hvor
plejehjemsleder Thyra Frank i foredraget "Plejehjem på en
anden måde" giver sit bud på, hvordan vi kan give vore ældre
en værdi alderdom.
Hun blev landskendt, da hun på tv fortalte om, hvordan gamle
demente også kan behandles: Med kærlige knus, rødvin til
aftensmaden, ferie under varmere himmelstrøg og sidst, men
vigtigst af alt, med respekt.
Også i radioen har hun bragt sit budskab ud til lytterne,
som f.eks. i en samtale med Hanne Risgaard, DR, hvor hun
blandt andet sagde: "Den evindelige snak om mangel på penge,
ressourcer og tid er bare en undskyldning for ikke at gøre
tingene ordentligt!"
Thyra Frank er rundet af den nordjyske muld, hvor hendes
opvækst gav hende det, hun i dag bruger i sit arbejde:
Kærlighed og nordjysk, sund fornuft.

Plejehjemmet Lotte på Frederiksbergs leder, fortæller om hvad man kan gøre, for at opfylde de ældres behov på en menneskeværdig måde.

Thyra Frank er en meget spændende person, med anderledes opfattelse af, hvordan vi skal omgå hinanden

Pensioneret skoleinspektør Jørn Vennegaard i Stubbekøbing vil gerne fortælle om sin barske og turbulente barndom. Dengang jeg var barn var det anderledes, hvem af nutidens unge mennesker kan ikke nikke genkendende til de ord, når forældre skal fortælle om hvordan det var i de dårlige tider, dengang de var unge.

Nogle fortæller om de barske vilkår man havde med hensyn til de små midler der var til rådighed, andre fortæller om de trange kår og om opvæksten i skolen, hvor øretæverne hang i luften, alt efter lærerens humør.

Ord der altid er værd at lytte til, selv om det ofte kan lyde som fantasi. Det var ikke altid fantasi, - det var de barske vilkår for mange med ophold på opdragelsesanstalter, børnehjem, eller hos private.

Sydsjællands Tidende fortæller om en af de drenge der virkelig på sin egen krop har mærket, hvordan tingene var, men også med en enestående vilje, kombineret med stædighed og gode evner, viste vejen til at det godt kan blive anderledes .Navnet er Jørgen Vennegaard, af mange husket fra sin tid som aktiv fodboldspiller i Vordingborg Idrætsforening,

Nu pensioneret ungdomsskoleinspektør i Stubbekøbing. Jørgen Vennegaard er født i 1935 i Vordingborg, men allerede året efter mistede han sin far ved en arbejdsulykke på Storstrømsbroen da et stillads brast sammen og han styrtede de mange meter ned.

I en alder af 11 år kom Jørgen Vennegaard på grund af moderens sygdom på optagelseshjem ved Næstved, senere døde hans mor, og på grund af dårlig behandling, valgte han at søge friheden og stak af fra hjemmet op til flere gange, men lige så mange gange kørt tilbage af politiet I perioden fra 1947 og frem til 1952, blev han sendt til Haderslev på et godt børnehjem. De noget bedre forhold og den trygge tilværelse betød at han kom i skole i Haderslev, en skolegang der blev afsluttet med realeksamen. Efter den overståede eksamen, gik turen til Vordingborg, hvor han som 16 årig blev optaget på Vordingborg Seminarium. Opholdet blev afsluttet med eksamen 5 år efter.

fra Sydsjællands museum vil fortælle om - og vise lysbilleder fra udgravningen af Stege Borg,

Det er dog netop i et nummer af SKALK fra 1978, man kan finde de første udgravninger af den gamle Stege borg beskrevet. Disse udgravninger fandt sted i 1977-78.

Inden man gik i gang med udgravningerne i 1970`erne, regnede man egentlig med, at det hele var ødelagt. Derfor var det en stor overraskelse, at borgen var så velbevaret. Den var bygget af bløde træsorter, og kombineret med de få teknikker, man havde tilbage i 70erne gav det mere usikker datering. Det nærmeste, man kunne komme dengang, var at borgen kunne tidsfæstes til at være fra engang i 1200- tallet.

Ved udgravningerne sidste år, fandt vi egetræsplanker og ved hjælp af åredatering af dem, kunne vi sætte præcist årstal på borgen. Det har den i 1313, beretter Henriette Rensbro. Hun mente også, at man dengang havde bygget en ny borg ovenpå den gamle for at dæmme op for fjendens angrebsvåben, der også blev lavet stærkere og bedre op gennem tide. I følge Henriette Rensbro er fundet af egetræsplankerne med til at sandsynliggøre, at den gamle Stege borg har været en træborg.

Vi tror, det er har været en træborg, lavet af træpalisader, og måske har noget af den været bygget af tegl, da vi også har fundet teglbrokker. Men der er selvfølgelig grænser for, hvad man kan finde ud af med borgen, da alt træ over havoverfladen med tiden er rådnet væk. Men man kan se, at borgen er udvidet i 1313, og man har også uddybet den omkringliggende voldgrav fra 0,5 meter til 3,5 meters dybde. Der er ingen tvivl om, at vi kunne finde mere, hvis vi f.eks. i forbindelse med kloakering, kunne grave videre, for bolværket ser ud til at fortsætte ind under Billedhuggerstræde og sandsynligvis også ind under Pakhuset.

Henriette Rensbro kunne fortælle, at der efter udgravningerne har meldt sig mange spørgsmål. Vi er selvfølgelig meget interesseret i at se hele det gamle borgareal. Det kunne være spændende at se, om det er rigtigt, at der har ligget et ridehus på den grund mellem vandet og Søndersti, hvor der nu er parkeringspladser.

At borgen er fra 1313 giver heller ikke et entydigt svar på, hvem der byggede borgen. Var det Erik Menved eller fyrst Wizlau af Rugen? Det er også et ubesvaret spørgsmål, hvorfor borgen blev bygget? Ville Erik Menved erobre Østersøområdet, eller var det en tvangsborg, ligesom den han byggede i Viborg. Og blev den bygget for at holde mønboerne på plads?,

Henriette Rensbro siger. Bevaringsforholdene i Steges jordbund er helt utrolige. Det kunne man bl.a. se, da Møns Bank byggede om, og man på 3 meters dybde fandt bevaringsværdige ting. Så hver gang man graver et lille bitte hul i Stege, så kan der være middelalder i det ! Det kan både være godt eller en pestilens, men det er sjældent at se i Danmark. Sådan er det også med konstruktionen og bolværket i den gamle Stege borg. Det har ikke nogle paralleller i Danmark - det kendes faktisk overhovedet ikke fra andre steder !.

Som ekspert i forholdene på Balkan, var Karsten Fledelius en hyppig benyttet kommentator i tv og radio sidste forår, da krigen i Kosovo var et af brændpunkterne i Europa. men som historiker er det ikke alene Balkanlandene, der har haft han bevågenhed, International sikkerhedspolitik med særlig vægt på Østeuropa hører også til hans interesse og undervisningsområder.

For et år siden gik direktør Hildegard Ihlemann, Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Nykøbing, på pension.

Turen startede hjemmefra på Vestmøn, og så gik det ellers nordpå i 48 køredage, før Normkappen viste sig i strålende sol i alt en tur på 2.686 km.

Hildeyard Ihlemann cyklede helt alene med telt, sovepose og kogegrej bagpå og mobiltelefon og Visa kort i styrtasken.

Hvordan en 66 - årig ikke særlig sportstrænet dame - kan finde på sådan en tur, og hvordan det hele gik, fortæller hun om.

"Den gamle mand og havet - fra Holbæk til Cook - øerne" har han kaldt sit foredrag. Og det er ikke tomme ord. Han har noget at have det i, efter som han seks gange har krydset Atlanterhavet og to gange Stillehavet og Det indiske Ocean. Oftest alene i sin 18 fods Lynæs-jolle.

Rygter vil vide, at han foruden at være en eventyrer, også er en god fortæller, der kan styre en forsamling på 150 mennesker lige så godt som sin lille jolle. Han har evnen til at tale i et sprog, der går rent ind, og hans historier, en god blanding af morsomme og barske oplevelser, vidner samtidig, om en sand glæde over tilværelsen.

Det er ca. 30 år siden, at behandlingen af narkomaner i offentlig regi begyndte i Danmark. Siden dengang har " hjulene bare kørt, uden at vi er kommet nogen vegne". Det mener i hvert fald forfatteren Bitten Helweg, som Fanefjord Foredragsforening har inviteret til Møn for at holde foredrag om narkobehandling.

En titel der mere end antyder, at systemet har fejlet trods en massiv indsats i tre årtier, i følge foredragsholderen er den store tilbagefaldsprocent blandt nedtrappede narkomaner tegn på, at man kører i tomgang. Hun mene, at behandlingsarbejdet skal bygge på princippet om hjælp - til selvhjælp, og at nøgleordene her er krav, ansvar og tillid. Det har hun også givet udtryk for i en nylig udkommen bog med titlen. " Den ompolstrede narkoman". Bogen er blevet rost. Blandt andet har Berlinske Tidende bragt et to siders interview med forfatteren.

Men Bitten Helweg er skeptisk over al den ros hun har fået - Man roser mig ihjel, men hvor bliver forandringen af, spørger hun. der ar lagt op til et spændende3 foredrag med en engageret revser af narkopolitikken i Danmark.

Mange radiolyttere - måske specielt forældre med børn - vil nikke genkendende til navnet Sigrid Riise. Hun har i en årrække givet sine lyttere gode råd om børneopdragelse og forholdene mellem generationerne; vel at mærke på en måde, så hverken børn eller voksne taber ansigt eller bliver gjort til syndebukke. Hun er klar og konsekvent i sin rådgivning, og de svar hun giver lyttere, der ringer ind med et problem, fornemmer man stor respekt og forståelse for både børn og voksnes behov. Der skal være plads til begge parter.

Så man kan godt kalde det lidt af et kup, når Fanefjord foredragsforening har fået den travle sundhedsplejerske til at holde foredrag om emnet "Børn og familie ved årtusindskiftet"

Sigrid Riise bliver årets modtager af FOF Prisen, Prisen er et maleri efter eget valg.

Som de fleste ved, er Lis Ravnsted en mønbo, der er glad for blomster og kan fortælle meget om dem. Samtidig er hun en dygtig amatørfotograf, og de to ting i forening gorger for et spændende foredrag. Foruden den lokale flora, vil Lis Ravnsted også komme omkring beskyttelse af de vilde blomster i den mønske natur. Som regel står disse blomster på privatejede arealer, og det kan til tider give anledning til interessekonflikter mellem ejeren og de instanser, der ønsker blomsterne på han mark bevaret og gjort tilgængelige for publikum.

Meget apropos det ny vildtreservat ved Fanefjord har sognets foredragsforening inviteret vildtkonsulent Finn Jensen fra Falster Statsskovdistrikt til at holde foredrag med lysbilleder om sit arbejde med vildtreservater, vildtplantninger og vildtpleje .

Finn Jensen vil fortælle om sine andre gøremål bl.a. jagtprøver og reguleringstilladelser til skadevoldende vildt.

Erhvervsdykker Richardt Martin, Tappernøje, løfter sløret for, nøjagtigt hvor denne søjlehave befinder sig og hvordan den ser ud.

Tilhørerne skal med foredragsholderen en tur til Grønland, nærmere bestemt til Ikkafjorden i Sydvestgrønland, og høre om fjordens flora og fauna.

Grundtvig var teologen, der satte det hele i gang. Han ville have almindelige mennesker til at leve med i alt det, autoriteterne havde patent på. Det startede som et oprør inden for statskirken, men blev til et oprør for folkestyret, hvor Grundtvig blev en særdeles aktiv politiker.

Om Grundtvigs liv som digter, præst, politiker og rebel kan interesserede høre mere om, når højskolelærer Lars Thorkild Bjørn holder foredrag om den store skikkelse i Danmarks historie. Lars Thorkild Bjørn har ladet sig inspirere af det tjekkiske teater " Lanterna Magica" til at kombinere forskellige udtryksmidler til en helhed, så, hans egen fortælling veksler med lysbilleder på et seks meter stort lærred sammen med sange og digte, indsunget på bånd af bl.a. Maria Stenz, Grethe Kaasgaard og Michael Kammer. Desuden har to temmelig ukendte digte af Grundtvig fået nye melodier af Erik Grip netop til dette foredrag.

Det er lykkedes at få den kendte danske forfatter og journalist en tur til Møn . Han vil holde foredrag om emnet " danske Drømme", en kendt tv - føljeton om Danmark fra 1972- og frem til i dag, der med succes blev vist i Danmarks Radio tv 1

Leif Davidsen fortalte i januar til BT, at han oftest er af sted flere gange om måneden for at holde foredrag. Det er han, fordi det er hans erfaring, at folk specielt uden for København gerne vil undvære tv for at høre det talte ord.

- Det er det talte ord, der interesserer. Det er forventningsfulde mennesker, der møder frem for at snakke og diskutere. Det er meget positivt, siger han.

Pastor Anita Engdahl, præst i Bårse fortæller om trolddomsforfølgelser i 1500-tallets Danmark.

Hekseforfølgelse - kvinde var din mund, og mange spændende fortællinger om kvinders vilkår dengang.

Det er en vidt berejst dame, der kommer på besøg. Hun fortæller om sit liv som kioskdame ombord på en luksusliner og om sine mange spændende oplevelser ude i den store verden.

Benny Steinmejer, der har sit daglige virke i reservatområderne på Nyord og Ulvshale samt på Møns Klint, kender naturen på de pågældende steder som sin egen bukselomme. han har på utallige ekskursioner for børn og voksne rundhåndet delt ud af sin viden om stedernes geologi og deres dyre -, fugle- og planteliv.

Søren Haslund - Christensens far Henning Haslund - Christensen hjembragte som opdagelsesrejsende for 50 - 60 år siden enestående samlinger fra Centralasien til Danmark og åbnede vore øjne for en fjern, fremmed og spændende verden, og i 80 erne og 90erne ekspeditioner til de steder i Mongoliet og Kina, hvor faderen virkede samt Nepal og Vietnam, hvor forskellige religioner og kulturer mødes, og hvor dansk u - landsindsats modvirker fattigdom og miljøødelæggelser..

Med på ekspeditionen var bl.a. kronprins Frederik og børnene Charlotte, Michael og Louise.

____________________________________________________________________________________________________

Lisbeth G. Petersen hun tager deltagerne med på en rejse rundt om hele trivselsbegrebet:

Hvordan kan vi spise det, som vi lyster? Fordele og Ulemper ved ar ryge? Motion kan det klares på et lagen? Hvordan styrer man stress? Hvordan får vi mere kolorit på hverdagen og ikke mindst ægteskabet?

___________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________

Kriminalassistenten ved Vordingborg Politi fortæller om kriminalpolitiets arbejde før og nu

____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________

Arkiv

24. marts 2010

Husmandskone

Torsdag d. 15. November kl. 19.30

torsdag 5. oktober

Ole V. Jørgensen

Slotsgartner på besøg